Sinklars Vísa Songtext
von Hamradun

Herr Zinklar drog over salten Hav,
Til Norrig hans Cours monne stande;
Blant Guldbrands Klipper han fant sin Grav,
Der vanked så blodig en Pande.
Vel op før Dag,
De kommer vel over den Hede.
Herr Zinklar drog over Bølgen blaa
For Svenske Penge at stride;
Hielpe dig Gud du visselig maa
I Gresset for Nordmanden bide.
Vel op før Dag,
De kommer vel over den Hede.
Maanen skinner om Natten bleg,
De Vover saa sagtelig trille:
En Havfrue op av Vandet steeg
Hun spaaede Herr Zinklar ilde.
Vel op før Dag,
De kommer vel over den Hede.
Vend om, vend om, du Skotske Mand!
Det gielder dit Liv saa fage,


Kommer du til Norrig, jeg siger for sand,
Ret aldrig du kommer tilbage.
Vel op før Dag,
De kommer vel over den Hede.
Leed er din Sang, du giftige Trold!
Altidens du spaaer om Ulykker,
Fanger jeg dig en gang i Vold
Jeg lader dig hugge i Stykker.
Vel op før Dag,
De kommer vel over den Hede.
Han seiled i Dage, han seiled i tre
Med alt sit hyrede Følge,
Den fierde Morgen han Norrig mon see,
Jeg vil det ikke fordølge.
Vel op før Dag,
De kommer vel over den Hede.
Ved Romsdals Kyster han styred til Land
Erklærede sig for en Fiende;
Ham fulgte fiorten hundrede Mand
Som alle havde ondt i Sinde.
Vel op før Dag,
De kommer vel over den Hede.
De skiendte og brændte hvor de drog frem,
Al Folket monne de krænke,
Oldingens Afmakt rørte ei dem,
De spottet den grædende Enke.
Vel op før Dag,
De kommer vel over den Hede.
Barnet blev dræbt i Moderens Skiød,
Saa mildelig det end smiled;
Men Rygtet om denne Jammer og Nød
Til Kiernen af Landet iled.
Vel op før Dag,
De kommer vel over den Hede.
Baunen lyste og Budstikken løb
Fra Grande til nærmeste Grande,
Dalens sønner i skjiul ei krøb
Det måtte Hr. Zinklar sande.
Vel op før Dag,
De kommer vel over den Hede.
Soldaten er ude paa Kongens Tog,
Vi maae selv Landet forsvare;
Forbandet være det Niddings Drog,
Som nu sit Blod vil spare!
Vel op før Dag,
De kommer vel over den Hede.
De Bønder av Vaage, Lessøe og Lom,
Med skarpe Øxer paa Nakke
I Bredebøigd til sammen kom,
Med Skotten vilde de snakke.
Vel op før Dag,
De kommer vel over den Hede.
Tæt under Lide der løber en Stie,
Som man monne Kringen kalde,
Laugen skynder sig der forbi,
I den skal Fienderne falde.
Vel op før Dag,
De kommer vel over den Hede.
Riflen hænger ei meer paa Væg,
Hist sigter graahærdede Skytte,
Nøkken opløfter sit vaade Skiæg,
Og venter med Længsel sit Bytte.
Vel op før Dag,
De kommer vel over den Hede.
Det første Skud Hr. Zinklar gialdt,
Han brøled og opgav sin Aande;
Hver Skotte raabte, da Obersten faldt:
Gud frie os af denne Vaande!
Vel op før Dag,
De kommer vel over den Hede.
Frem Bønder! Frem I Norske Mænd!
Slaa ned, slaa ned for Fode!
Da ønsked sig Skotten hjem igien,
Han var ei ret lystig til Mode.
Vel op før Dag,
De kommer vel over den Hede.
Med døde Kroppe blev Kringen strøed,
De Ravne fik nok at æde;
Det Ungdoms Blod, som her udflød,
De Skotske Piger begræde.
Vel op før Dag,
De kommer vel over den Hede.
Ei nogen levende Siel kom hjem,
Som kunde sin Landsmand fortælle,
Hvor farligt det er at besøge dem
Der boe blandt Norriges Fielde.
Vel op før Dag,
De kommer vel over den Hede.
End kneiser en Støtte på samme Sted,
Som Norges Uvennner mon true.
Vee hver en Nordmand, som ei bliver heed,
Saa tit hans Øine den skue!
Vel op før Dag,
De kommer vel over den Hede.