Songtexte.com Drucklogo

Kender Du Det? Songtext
von Søren Kragh-Jacobsen

Kender Du Det? Songtext

Jeg sad ved andet bord i rækken, det var tredje skoledag
Vi var begyndt 8. klasse, vi havde samfundsfag
Pludselig gik døren op, der stod hun, hun var ny
Hun hed Mona, jeg blev hul og tom, jeg troede jeg blev syg

Hun havde store brune øjne og hun gik i cowboytøj
Hendes hår var langt og lyst og hun var ikke særlig høj
Når vi mødtes midt i døren var det ligesom jeg fik stød
Det var egentlig ikke venligt for jeg syntes jo hun var sød

Men det var mere end det jeg husker at hun spurgte om mit navn
Jeg blev stum og dum og kold og klam da jeg stammede: "Jesper Ravn"
Ugen efter vidste klassen alt og helvede brød løs
De råbte: "Du er varm på Mona! Giv hende nu det kys!"

Men min stemme er i overgang, mit hår er helt forkert
Jeg går i det forkerte tøj og så er jeg genert
Åh Mona, Mona, Mona, hvornår kommer den dag
Hvor jeg tør tage din hånd
Hvor vi kan stikke af sammen


Mona tog det pænt, hun kunne se jeg havde det skidt
Vi talte sjældent sammen og det hjalp faktisk lidt
Drillerierne holdt op, alting virkede normalt
Men inden i mig selv var der stadig noget galt

Så en dag kom læreren ind og gav os den besked
At vi skulle på lejrskole oppe i Nordsjælland et sted
Jeg kan huske vi skulle mødes under uret klokken ti
Jeg kom først i nye støvler - allersidste skrig

Der blev larmet på perronen, Hans og Mogens sad og røg
Der var en dejlig lugt af tjære og en masse larm og støj
Vi grinede i kupeen, alt var fint så blev jeg bleg
For jeg så at Mona sad lige til venstre for mig

Og min stemme er i overgang, mit hår er helt forkert
Jeg går i det forkerte tøj og så er jeg genert
Åh Mona, Mona, Mona, hvornår kommer den dag
Hvor jeg tør tage din hånd
Hvor vi kan stikke af sammen

De sagde: "Tag dog lidt på Mona nu I sidder så tæt"
Men så gik døren op og vi skulle vise vor billet
Jeg var rød i hovedet så jeg tog en supermand
Han fløj igennem byen I et helt afsindigt land


Tre banditter skød ham ned med et stykke kryptonit
Da jeg så at Kalle skrev mit navn med et stykke kridt
Så tegnede han et hjerte, jeg fór op og stak ham en
Mona sad og smilede til en fyr der hedder Sten

Jeg blev helt forvirret og de andre skreg af grin
Jeg styrtede ud i gangen og jeg tænkte: "Dumme svin"
Hele toget raslede imens Sjælland fór forbi
Jeg skulle være glad men jeg var trist fordi

Min stemme er i overgang, mit hår er helt forkert
Jeg går i det forkerte tøj og så er jeg genert
Åh Mona, Mona, Mona, hvornår kommer den dag
Hvor jeg tør tage din hånd
Hvor vi kan stikke af sammen

Om aftenen var det ild i pejsen, lærerene gav vin
Vi sang med på smukke Charlie, du ved, den med Gasolin
Helle spillede guitar, det lød ikke særligt godt
Så vi var ni der gik til stranden, månen var så flot

Jeg gik bagest lidt alene, jeg kunne dufte Monas hår
Henrik spillede op, han var jo også sytten år
Vi satte os i sandet, jeg kunne mærke den der vin
Men pludselig kunne jeg også mærke Monas hånd i min

Hun lagde sit hoved på min skulder, jeg fik pludselig selvtillid
Jeg glemte alt om tøj og bumser i et stykke tid
Det første kys var dejligt og der var ingen drilleri
Vi kom sammen flere måneder, men nu er det forbi

Og min stemme er i overgang, mit hår er helt forkert
Jeg går i det forkerte tøj og så er jeg genert
Åh Hanne, Hanne, Hanne, hvornår kommer den dag
Åh Helle, Helle, Helle, hvornår kommer den dag
Åh Gitte, Gitte, Gitte, hvornår kommer den dag
Åh Anne, Anne, Anne, hvornår kommer den dag
Hvor jeg tør tage din hånd
Hvor vi kan stikke af sammen

Songtext kommentieren

Log dich ein um einen Eintrag zu schreiben.
Schreibe den ersten Kommentar!

Quiz
Cro nimmt es meistens ...?

Fans

»Kender Du Det?« gefällt bisher niemandem.