Titanic Songtext
von Niels Hausgaard

Det begyndte med, at det skurrede en smule på det nederste dæk
Vi holdt op med at snakke og lyttede til lyden var væk
Vi blev ikke særlig bange, da de sagde at
Skibet vist nok var sprunget læk
Vi vidste jo, det var det eneste skib i verden der ikke kunne synke

Du fandt dine smykker
For som du sagde, de kunne så nemt blive stjålet
Jeg fandt en trøje, bare sådan for hvis det skulle blive koldt
Da vi kom ud af kahytten kunne vi tydeligt høre
Hvordan vandet det fossede ind
Vi så på hinanden, og der kunne jeg se du pludselig blev så bleg

Så fulgte vi pilen der viste, hvorhenne redningsbåden var
For der var redningsbåde ombord, jeg ved ikke hvorfor
Vi var en masse mennesker forsamlet på det allerøverste dæk
Dem fra første klasse stod henne ved båden
Vi andre stod lidt længere væk


Så mødte vi en svensker som jeg havde snakket lidt med en morgen
Vi hilste på hans halvvoksne datter og på hans kone
Men så sagde kaptajnen, at redningsbåden ikke var til at få i vandet
Den klovn der havde sat hejseværket op
Havde vist glemt ét eller andet

Så fulgtes vi ad ind i baren for at få os en drinks
Alt var normalt, bortset fra det kostede ingenting
Så begyndte skibet at hælde så groft, men vi nævnte det ikke med ord
Der var flere der sprang i vandet, men vi ville hellere blive ombord

Jeg tænkte på børnene og kunne næsten ikke forstå det passede
Vi holdte hinanden i hånden, mens vi prøvede at holde os fast
For havet var mørkt og koldt, og skibet hældede også mere og mere
Og de både der kom i vandet var fyldt op
Der kunne ikke blive plads til flere

Så til sidst spillede orkestret ′Nærmere Gud Til Dig'
Da vidste vi, at nu skete det der ikke kunne ske
Vi klyngede og til det der havde stået i vores avis
At eksperterne var enige om vi aldrig kunne forlise

Og eksperterne siger stadigvæk vi aldrig kan forlise