Songtexte.com Drucklogo

Sommerflirt Songtext
von Niels Hausgaard

Sommerflirt Songtext

Det var en morgen som tusind andre
En sommermorgen med ristet brød
Det var med kaffe og marmelade
Den var af jordbær og alt for sød
De sad og spiste overfor hinanden
I stille andagt med fjerne smil
Hun hvilede blikket i termokanden
Hans kunne ikke rigtigt finde hvile

Men deres øjne mødtes aldrig, ik′ bare et lille kort sekund
Og det var godt de ik' gjorde det
Det ville have gjort ondt

Hun knækkede stille en bid af brødet
Mens hun betragtede termokandens prop
Han rynkede hele sit glatte ansigt
Mens han slubrede kaffe af sin kop
Sådan gjorde han altid, det var en vane
Som han havde haft lige siden han var barn
Og sådan gjorde hele hans familie
Også selvom kaffen ik′ var varm


Men deres øjne mødtes aldrig, ik' bare et lille kort sekund
Og det var godt de ik' gjorde det
Det ville have gjort ondt

Han sad med smørret i den ene mundvig
Og pillede hul på et blødkogt æg
Hun duppede munden med servietten
Og stirrede stift ind i en væg
Hans rosa tunge kom lidt til syne
Da den modtog skeen med pulleæg
Og en lillebitte klat af blommen
Lyste gult i hans overskæg

Men deres øjne mødtes aldrig, ik′ bare et lille kort sekund
Og det var godt de ik′ gjorde det
Det ville have gjort ondt

Så startede han sine tunge kæber
Hun sendte hadske tanker til hans mor
Han tyggede rytmisk med skilte læber
Det lød som gummisko i mosejord
Så rynkede han hele ansigtshuden
Hun ændrede farve og blev grå
Og da han slubrede med sammenknebne øjne
Var hun nødt til at rejse sig og gå


Men deres øjne mødtes aldrig, ik' bare et lille kort sekund
Og det var godt de ik′ gjorde det
Det ville have gjort ondt

Songtext kommentieren

Log dich ein um einen Eintrag zu schreiben.
Schreibe den ersten Kommentar!

Quiz
Wer singt das Lied „Haus am See“?

Fans

»Sommerflirt« gefällt bisher niemandem.