Libertiner (Rune RK Remix) [feat. Johan Olsen] Songtext
von L.O.C.

[1. vers]
Jeg betræder gaden som om jeg blødte cement
Mine tanker går i regnen imens jeg følger dem
Til det sidste sted i byen hvor jeg sidder fast
Enegænger ude for at pleje min last
Men jeg har jo mere en så tænder min nikotin
Fyld lungen hold det inde mærk al din stress forsvinde
Ja min grimme lille hemmelighed er hungeren for opmærksomhed
Så jeg kan ikke ta′ dig med
Det er sikkert bedst sådan så du ikk ser
Præcist hvor pinligt jeg reagerer når de siger
(Johan Olsen)
Hvorfor ser du så sur ud?!
Prøv engang og smil lidt mere!
[Vers 2]
Så jeg gir den som min årgangs førsteelsker
Hvor der er lav belysning og pisfarvede væsker
Og deres penge er det eneste der skinner igennem
Smykker der er så smukke at små børn har måttet dø for dem
For alt der skinner er ikk værd at ha'


Men hvad betyder det når ens moral er ligeså tynd som vand
Og hvert hint af fejl det skal gemmes væk og festes bort
Så de er fulde af snitter, fulde af dem selv og fulde af lort
Og han stinker af det mens han ligger armen om mig
Med sprut løbende ned af trøjen alt imens han råber:
(Johan Olsen)
Hvorfor ser du så sur ud?!
Prøv engang og smil lidt mere!
[Vers 3]
Og det gør jeg så, selvom alt i mig
Skriger jeg burde knuse en flaske ud i fjæset på den nar
Men vii er vel civiliserede og jeg er desværre en af de der
Mennesker der kan starte enhver sætning med min terapeut hun siger
For jeg var spirituel men føler at jeg har tabt mig selv
Og hvis man ikk kan vise folk taknemlighed kan man intet vel
Så hvor er gnisten jeg ville tage den med mig hvis jeg fandt den
Og tænde den med synet fra scenekanten
For jeg er det ikk men ser sørgmodig ud derfra
På siden af scenen ved lydmanden står min far og jeg ved han tænker
(Johan Olsen)
Hvorfor ser du så sur ud?!
Prøv engang og smil lidt mere!
[Vers 4] (L.O.C.)
Men jeg er blot lamslået imens jeg stirrer
På intet og jeg ved ikk hvorfor desværre
Vender tankerne på vrangen og reciterer
Smukke lånte ord af Baudelaire
Jeg er mit eget blods libertiner
En af disse mægtige forladte mænd
Der er evigt dømt til at grine
Men ikk længere kan smile