Café måneskin Songtext
von Lars Lilholt Band

Der var to der fødtes som engle,
Langsomt visnede vingerne bort.
Mens de gjorde verden til vane,
På deres vej til fornuft og til kort.
Det var først ved verdens ende de kom til sig selv,
Der var to der fødtes som engle, Ariel.

Og nu sad de og talte derude,
Ved et bord med en halv flaske gin
Og når de trængte til at synge og danse,
Tog de på Café Måneskin.
Hvad de så det var igennem fingre med sig selv,
Og nu sad de og talte derude, Ariel

Hver nat når de kom ind
På Café Måneskin
Gik en engel og sagde: Giv os vingerne tilbage
Hvem vil være en løgn
Hvem ved hvor vi er om et døgn
Og måtte du leve alle dage


Og de talte om angst for at miste
Så det at være sammen blev svært
Og de talte om at forpligte
Sig til hinanden som det de fik lært
Alt vi gør det har vi valgt at gøre ved du vel
Og de talte om angst for at miste, Ariel

Hver nat når de kom ind?
På Café Måneskin
Gik en engel og sagde: Giv os vingerne tilbage
Hvem vil være en løgn
Hvem ved hvor vi er om et døgn
Og måtte du leve alle dage

Som en regnbue ejer vi livet
Tiden er det bedste vi har
Og i morgen når fuglene vågner
Kan vi være så langt væk herfra
Kom og sæt dig tæt ind til mig, flyv alligevel
Som en regnbue ejer vi livet, Ariel

Hver nat når de kom ind?
På Café Måneskin
Gik en engel og sagde: Giv os vingerne tilbage
Hvem vil være en løgn
Hvem ved hvor vi er om et døgn
Og måtte du leve alle dage