Mi' Kære Gamle Barndomshjem Songtext
von De Nattergale

A blev født
I mi′ kære gamle barndomshjem.
Og mi' far
Skreg: ′Det' dælen skis'me da en dreng!′
A blev leg′n
I en gammel, rusten barneseng.
Nej, det var æ' så nem,
Men det var mi′ kære gamle barndomshjem.

Og de kaldt' mig
Knud, Knud, Knud.
Det vat æ′ te' og hold′ ud,
Når a nu hed
Finn, Finn, Finn.
Det fik de aldrig ind...
O' æ' lystavl′.

A blev født
I mi′ kære gamle barndomshjem.
Og det var æ' så nem,
Men det var mi′ kære gamle barndomshjem.


A' har haft en barndom.
Vi var jen og tyve børn og fire bedstefoældre, der boed′ i en skur.
Ja, skur og skur
Det er vel egentlig så møj sår' om den samling
Blikplader Og forskallingsbrædder mi′
Far han hå'd få't flækket sammel der...
Men for os der var′t en skur!
Og mi′ far han sled og han slævt',
Og han var næsten aldrig hjemme.
Og når Han så end′lig var hjemme
Så hå'd han hur′pine!

Ja, han hå'd arbe′d som stopklods for æ' luftgynger
I en omrejsende Tivoli
Så Han ha'd jo egentlig nok og sie til.
Men a′ kan æ′ husk' at han nogen sinde har
Haft så møj som jen jeneste tand i æ′ mund.

Og vi var jen og tyve børn: David, Sakarias, Kain, Judas, Samuel,
Moses, Abraham, Mathæus, Lukas ...
Johannes, Paulus og Ingeborg.
Var det æ' jen og tyve?

Og de kaldt′ mig
Knud, Knud, Knud.
Det vat æ' te′ og hold' ud,
Når a nu hed
Finn, Finn, Finn.
Det fik de aldrig ind...
O' æ′ lystavl′.


A' kom ud og tjene da a var fire år.
Og om æ′ vinter der var der ti meter sne,
Og Det taw' fjorten timer og grav′ sig ud o' æ′ lokum
Og fjorten timer og tø'n op.
Og så var den daw jo gaw'n ...
Godt og vel.

Men vi nød′et. Vi nød hver jeneste daw
Og det gjalt alle!
Og a husker tydelig′ Den daw far han døde.
Da taw' mor æ′ klaver ned fra æ' væg,
Og spilled′ så Hurtig', at hende′ røv den falt af.
Den daw glemmer a aldrig!

Det' jo æ' såd′n nøj′ man hør' om længere.
Men jen ting a har lær′ det er,
At det er vigtig og ta sig sammel...

Og de kaldt' mig
Knud, Knud, Knud.
Det vat æ′ te' og hold′ ud,
Når a nu hed
Finn, Finn, Finn.
Det fik de aldrig ind...
O' æ' lystavl′.

A blev født
I mi′ kære gamle barndomshjem.
Og det var æ' så nem,
Men det var mi′ kære gamle barndomshjem.

Men det var mi' kære gamle barndomshjem.
Men det var mi′ kære gamle barndomshjem.