Mi' kære barndomshjem Songtext
von De Nattergale
Mi' kære barndomshjem Songtext
A blev født
I mi′ kære gamle barndomshjem.
Og mi' far
Skreg: ′Det' dælen skis'me da en dreng!′
A blev leg′n
I en gammel, rusten barneseng.
Nej, det var æ' så nem,
Men det var mi′ kære gamle barndomshjem.
Og de kaldt' mig
Knud, Knud, Knud.
Det var æ′ te' og hold′ ud,
Når a nu hed
Finn, Finn, Finn.
Det fik de aldrig ind...
...o' æ' lystavl′.
A blev født
I mi′ kære gamle barndomshjem.
Og det var æ' så nem,
Men det var mi′ kære gamle barndomshjem.
A' har haft en barndom.
Vi var 21 børn og fire bedstefoældre, der boed′ i en skur.
Ja, skur og skur - det er vel egentlig så møj sår' om den
Samling blikplader og forskallingsbrædder mi′ far han hå'd få't flækket sammel der...
Men for os der var′t en skur!
Og mi′ far han sled og han slævt', og han var næsten aldrig hjemme.
Og når han så end′lig var hjemme - så hå'd han hur′pine!
Ja, han hå'd arbe′d som stopklods for æ' luftgynger
I en omrejsende tivoli
Så han ha'd jo egentlig nok og sie til.
Men a′ kan æ′ husk' at han nogen sinde har haft
Så møj som jen jeneste tand i æ′ mund.
Og vi var 21 børn: David, Sakarias, Kain, Judas,
Samuel, Moses, Abraham, Mathæus, Lukas,
Johannes, Paulus og Ingeborg.
Var det æ' 21?
Og de kaldt′ mig
Knud, Knud, Knud.
Det var æ' te′ og hold' ud,
Når a nu hed
Finn, Finn, Finn.
Det fik de aldrig ind...
...o' æ′ lystavl′.
A' kom ud og tjene da a var 4 år.
Og om æ′ vinter der var der ti meter sne,
Og det taw' 14 timer og grav′ sig ud o' æ′ lokum
Og 14 timer og tø'n op.
Og så var den daw jo gaw'n
Godt og vel.
Men vi nød′et.
Vi nød hver jeneste daw - og det gjalt alle!
Og a husker tydelig′ den daw far han døde.
Da taw' mor æ′ klaver ned fra æ' væg,
Og spilled′ så hurtig', at hende′ røv den falt af.
Den daw glemmer a aldrig!
Det' jo æ' såd′n nøj′ man hør' om længere.
Men jen ting a har lær′ det er,
At det er vigtig og ta sig sammel...
Og de kaldt' mig
Knud, Knud, Knud.
Det var æ′ te' og hold′ ud,
Når a nu hed
Finn, Finn, Finn.
Det fik de aldrig ind...
...o' æ' lystavl′.
A blev født
I mi′ kære gamle barndomshjem.
Og det var æ' så nem,
Men det var mi′ kære gamle barndomshjem.
Men det var mi' kære gamle barndomshjem.
Men det var mi′ kære gamle barndomshjem.
I mi′ kære gamle barndomshjem.
Og mi' far
Skreg: ′Det' dælen skis'me da en dreng!′
A blev leg′n
I en gammel, rusten barneseng.
Nej, det var æ' så nem,
Men det var mi′ kære gamle barndomshjem.
Og de kaldt' mig
Knud, Knud, Knud.
Det var æ′ te' og hold′ ud,
Når a nu hed
Finn, Finn, Finn.
Det fik de aldrig ind...
...o' æ' lystavl′.
A blev født
I mi′ kære gamle barndomshjem.
Og det var æ' så nem,
Men det var mi′ kære gamle barndomshjem.
A' har haft en barndom.
Vi var 21 børn og fire bedstefoældre, der boed′ i en skur.
Ja, skur og skur - det er vel egentlig så møj sår' om den
Samling blikplader og forskallingsbrædder mi′ far han hå'd få't flækket sammel der...
Men for os der var′t en skur!
Og mi′ far han sled og han slævt', og han var næsten aldrig hjemme.
Og når han så end′lig var hjemme - så hå'd han hur′pine!
Ja, han hå'd arbe′d som stopklods for æ' luftgynger
I en omrejsende tivoli
Så han ha'd jo egentlig nok og sie til.
Men a′ kan æ′ husk' at han nogen sinde har haft
Så møj som jen jeneste tand i æ′ mund.
Og vi var 21 børn: David, Sakarias, Kain, Judas,
Samuel, Moses, Abraham, Mathæus, Lukas,
Johannes, Paulus og Ingeborg.
Var det æ' 21?
Og de kaldt′ mig
Knud, Knud, Knud.
Det var æ' te′ og hold' ud,
Når a nu hed
Finn, Finn, Finn.
Det fik de aldrig ind...
...o' æ′ lystavl′.
A' kom ud og tjene da a var 4 år.
Og om æ′ vinter der var der ti meter sne,
Og det taw' 14 timer og grav′ sig ud o' æ′ lokum
Og 14 timer og tø'n op.
Og så var den daw jo gaw'n
Godt og vel.
Men vi nød′et.
Vi nød hver jeneste daw - og det gjalt alle!
Og a husker tydelig′ den daw far han døde.
Da taw' mor æ′ klaver ned fra æ' væg,
Og spilled′ så hurtig', at hende′ røv den falt af.
Den daw glemmer a aldrig!
Det' jo æ' såd′n nøj′ man hør' om længere.
Men jen ting a har lær′ det er,
At det er vigtig og ta sig sammel...
Og de kaldt' mig
Knud, Knud, Knud.
Det var æ′ te' og hold′ ud,
Når a nu hed
Finn, Finn, Finn.
Det fik de aldrig ind...
...o' æ' lystavl′.
A blev født
I mi′ kære gamle barndomshjem.
Og det var æ' så nem,
Men det var mi′ kære gamle barndomshjem.
Men det var mi' kære gamle barndomshjem.
Men det var mi′ kære gamle barndomshjem.
Writer(s): De Nattergale Lyrics powered by www.musixmatch.com