Sidste skrig Songtext
von Barbara Moleko

Han var en halvkendt arkitekt
Han fik os gratis ind
Hun synes, han var lækker
Hun lagde sig mod hans kind
Og ligemeget hvad han gjorde
Så hørt′ hun på
Hans mangel på respekt,
Var det hun over så
Han var rigtig flink
Unden indre varme
Hun blev for blindet af hans stil,
Hans sød og charme
Nu går hun kun i tøj,
Som han kan li'
Blev hun hans design?
Altid klædt på i sidste skrig


Ja vi ku′ godt se det
Men hun blev ved
Længere og længere gled hun ned
For hun var vild med ham
Ja det kunne vi se
Vi sagde ikke noget
Vi gjorde ingenting
Nu kigger hun på os
Med øjne uden lys
Og ringer kun tilbage,
Når manden han er ude bys
Forvirret og for længe blev det ved
Hun forvekselede det med kærlighed
For han var rigtig flink
Unden indre varme
Hun blev for blindet af-ja hans stil
Hans sød og charme
Endelig lang om lange
Var det forbi
Over alle bjerge
Hører vi det sidste skrig Owow-oh-oh
Ja vi ku' godt se det, Yeah
(Men hun blev ved)
Længere og længere blev du ved
For hun var vild med ham
(Det ku' vi se)
Vi sagde ikke noget
Vi gjorde ingenting
Vi ku′ ik′ sige det
(Vi ku' ikke sige noget)
Nej nej
(Langsomt forsvandt hun ind til ingenting)
Ind til ingen ting
(Hun var vild med ham)
Hun var vild med ham
(Det ku′ vi se)
Vi sagde ik' noget
Vi gjorde ingenting