Kongens København (Aften) Songtext
von Anne Linnet

Det er aften nu i København
Jeg kender gaderne og husker hvert et navn
En villavej, et stenbrostræde, alt er lagret indeni
Og bliver genkendt på min aftentur forbi

Og midt i byen ser mit øje tårnes spir
Og øret hører latteren fra smukke pi'er
En sommeraften her på Strøget, her har sommerfugle fløjet
Let og flygtigt gennem tider der er forbi

Alt det jeg kender, har jeg gemt dybt indeni
Og når man dør, så bli'r det sikkert sluppet fri
Mens byen stadig trækker vejret
Ganske let og ubesværet
Som om alle tider flyder sammen her
Alt der var og en gang leved'
Transformeret er det blevet
Byens sjæl ta'r alle sjæle i sin favn
Det er sikkert det, jeg mærker,
Min fornemmelse forstærker
På min aftentur i København


Sommerkjoler flagrer om de brune ben
En cykelklokke lyder gennem marv og ben
En drengestemme fuld af håb, en kalden af en piges navn
Og tiden står stille lidt i Kongens København

Alt det jeg kender, har jeg gemt dybt indeni
Og når man dør, så bli'r det sikkert sluppet fri
Mens byen stadig trækker vejret
Ganske let og ubesværet
Som om alle tider flyder sammen her
Og jeg er en del af noget,
Noget der er foregået
Og en fremtid, der nu ligger i dit navn
Det er sikkert det, jeg mærker,
Min fornemmelse forstærker
På min aftentur i København

Byen ånder gennem menneskene her
Alt det, der lever, har et åndedræt, og ER
Er meget mere end bare sig selv, og selve lyden i dit navn
Jeg går en aftentur i Kongens København

En by, der var et stenbrostræde
Alt er lagret indeni
Jeg bliver genkendt på min aftentur forbi