Det Blo' Hus Songtext
von Allan Olsen

Det er det sidste hus i byen
Med kakkelovn og brønd
Ét af dem Låsby-Svendsen ik′ har ku' fået solgt
Der er ingen der ka′ huske
Hvem der malede det blåt
Det er bare sådan et bette hus der ligger og skammer sig nu
Der bor en slovener og nogle kvindfolk der inde
Og jeg skal love for de har fået gang i det blå hus

Biler kommer kørende ingen før har set
Der er fis-lys i vinduerne hver eneste nat
Og sådan et skilt i neon der altid blinker "åben"
Så folk der kører forbi de er ved at køre i grøften
Der bliver ingen fred i Lugtby i hvert faldt ikke så længe
Der sker ting og sager i det blå hus


Nu lufter konerne hundene på den sene aftentur
Man hører ingen mandfolks træsko på fortovet mere
Mændene sidder ved fjernsynet og tar' sig en lur
Som om de skammer sig selvom
De ingenting har gjort
Eller sidder de måske og tænker på hvordan det mon ville være
Hvis de fik sig en lille tur i det blå hus

Jeg ser folk gå forbi hver eneste dag
Der er kommet en helt ny måde at bevæge sig på
Kroppen den går sådan demonstrativt frem
Men nakken den vil dreje sig og kigge derhen
Fødderne går i kirke og benene går i Brugsen
Men øjnene skæver hen til det blå hus

Jeg selv blev født bag bakken
Jeg har altid været alene
Det passede bedst de fleste
Hvis jeg holdt mig for mig selv
Tænk at det skulle komme i så høj en alder
At man skulle gå hen og blive både brunstig og vild
Men når solen går ned over tagene i Lugtby
Så har jeg mit lille ærinde i det blå hus
Så går jeg en lille tur hen i det blå hus