Det Bli’r Aldrig Som Det Var I Gamle Dage Songtext
von Peter Belli

Jeg har set ham tit på parkens grønne bænke
Sidde tænksomt ned og tygge sin skrå
Jeg har spurgt den gamle hvad han sad og tænke
Og hans synspunkt ka jeg faktisk godt forstå


Det bliver aldrig som det var i gamle dage
Dengang tænkte man på andre end sig selv
Det bliver aldrig som det var i gamle dage
Dengang keded ingen mensker sig ihjel

Det da tosset folk de sætter børn i veden
For at få dem passet på institution
Det at glædes over barnets første færden
Får man først tid til når man er på pension

Folk de knokler rundt og tjener mange penge
For hver aften at ku se på et tv
Og det der foregår i andre menskers senge
Er det allerbedste som man kan få at se